mandag den 6. april 2009

Skoldkopper

Så er der for alvor kommet skoldkopper på Agape. Ud af de 16 børn vi har mest med at gøre, har 7 af dem fået skoldkopper.
Det startede med at en af de små havde et ret voldsomt tilfælde. Hun var på hospitalet et stykke tid, fordi det var så slemt. Hun skulle så komme tilbage når der var kommet skorper, og når hun ikke smittede mere. De sendte hende så tilbage, og vupti, så var der lige 6 mere der havde skoldkopper. Så måske var hun ikke helt klar til at komme tilbage alligevel.
Normalt når børnene er syge, kommer de i isolation for ikke at smitte alle de andre på børnehjemmet. Så lige nu er der 7 børn i isolation. De har dog ryddet et rum til dem, så de kan være sammen alle 7.
Jeg tror de keder sig ret meget. De må kun være i det ene rum, og må hverken komme udenfor eller noget. Men "heldigvis" har de hinanden, så de har da i det mindste nogen at lege med.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar