Én ud af mange historier

Hvert barn på børnehjemmet har en historie. Børnene kommer fra forskellige baggrund, og nogle ved man mere om end andre. Disse to børn på billederne nednenunder er brødre. Det er deres historie jeg kender mest til.





De to drenge her er som sagt brødre. Det øverste billede er af den yngste. Han er omkring 4 år, og ham har vi meget med at gøre. Han er en af dem vi passer hver dag. Det nederste billede er hans storebror. Han er omkring 8 år.
De to brødre kom til børnehjemmet for omkring et år siden. Dengang havde de begge deres forældre. Moren var dog ret syg af HIV, og faren var alkoholiker. Den ældste af drengene har også HIV, og var, da de kom til børnehjemmet, ret syg af det. Før de kom til børnehjemmet havde forældrene svært ved at tage sig af dem. Derfor havde den yngste dreng ikke rigtig nogle steder at holde til, og løb derfor bare rundt i bjergene fra sted til sted. Derfor var han også ret vild da han kom til børnehjemmet.
Kort tid efter at drengene kom til Agape, døde deres mor. Den ældste af drengene var ret syg, og var på hospitalet. Her var hans far ret god til at besøge ham, hvilket betød meget for ham. Drengen fik det heldigvis bedre med tiden, og nu har han det bare godt. Han løber glad rundt på børnehjemmet, og man kan ikke se på ham at han er syg.
Da vi kom til Thailand i slutningen af januar, døde deres far også. Den yngste af drengene forstår det ikke helt, mens den ældste er ret ked af det.
Nu bor de så på Agape, forældreløse, den ene med HIV, den anden uden. De bliver højst sandsynligt også skilt fra hinanden, da den yngste uden HIV, nok bliver adopteret engang.

Sådan lyder én historie fra børnehjemmet. Ufatteligt at tænke på at der er over 70 børn med hver deres historie. Nogle måske mere sørgelige end andre.

God Påske

Så er det også blevet påske i Thailand. I går, fredag, var alle børnene på påskejagt. Der blev gemt æg i hele haven, og børnene skulle så finde dem bagefter. De gik meget op i det. Hvert barn fik en plasticpose, og så gældte det ellers bare om at finde så mange æg som muligt. Der var både almindelige kogte æg, små kogte æg og store plasticæg som kunne byttes til chokoladeæg.
Da jagten var forbi, sad børnene og nød æggene. Kogte æg såvel som chokoladeæg.














Også de 7 børn med skoldkopper fik lov at komme ud i går. De havde deres egen lille påskejagt i baghaven.


Ellers er der ikke så meget påskestemning rundt i byen hernede. Jeg har endnu ikke set et påskeæg i nogen butik endnu. Men det er måske fordi det er lidt for varmt til den slags.
Jeg fik pakker fra Danmark den anden dag med små påskeæg. De var desværre blevet smeltet om til en pose chokoladesovs. Men nu ligger de i køleskabet, og nu har jeg en god undskyldning for at spise hele pakken på en gang. Der er aldrig noget der er så skidt at det ikke er godt for noget.
Rigtig god påske til jer alle derhjemme!

Skoldkopper

Så er der for alvor kommet skoldkopper på Agape. Ud af de 16 børn vi har mest med at gøre, har 7 af dem fået skoldkopper.
Det startede med at en af de små havde et ret voldsomt tilfælde. Hun var på hospitalet et stykke tid, fordi det var så slemt. Hun skulle så komme tilbage når der var kommet skorper, og når hun ikke smittede mere. De sendte hende så tilbage, og vupti, så var der lige 6 mere der havde skoldkopper. Så måske var hun ikke helt klar til at komme tilbage alligevel.
Normalt når børnene er syge, kommer de i isolation for ikke at smitte alle de andre på børnehjemmet. Så lige nu er der 7 børn i isolation. De har dog ryddet et rum til dem, så de kan være sammen alle 7.
Jeg tror de keder sig ret meget. De må kun være i det ene rum, og må hverken komme udenfor eller noget. Men "heldigvis" har de hinanden, så de har da i det mindste nogen at lege med.