mandag den 23. marts 2009

Store badedag

Lørdag eftermiddag da jeg kom på arbejde, sad der 16 glade børn i badetøj og ventede. De var lige kommet op efter middagssøvnen, og var på vej ud at bade. Det var ret varmt den dag, så de nød at plaske rundt i vandet og bruge en masse energi. Vi har et lille "badebassin" på børnehjemmet, som de mindste børn kan bruge. Og de elsker det.



Før de skulle ud at bade skulle de lige have en lille snack. Friturestegte bananer.








Buatong Waterfall + Doi Southep

Så har vi været på tur igen. Sidste lørdag var vi med caféejerne og de andre danskere, ude at se Buatong Waterfall. Det var et stort, flot vandfald som vi kravlede op ad. Det var rigtig sjovt, og spændende at prøve. Da vi havde været der et stykke tid, og kravlet op og ned af vandfaldet, var vi alle ude at spise. Vi spiste i en stor hal, hvor der var stort tag selv bord. Vi fik både mad som allerede var lavet, og mad som vi selv sad og stegte ved bordet. Her er lidt billeder fra dagen.










I torsdags havde Thomas og jeg begge fri, så der var vi på tur igen. Vi var først oppe at se en bjergstamme. Det var dog ret turistpræget, så det eneste vi så var et marked med små boder. Bagefter var vi oppe og se Doi Southep, som er et stort tempel. Det vigtigste tempel i Thailand.
På vejen hjem gjorde vi stop ved et vandfald. Dog ikke et af de slags man kan kravle op af.







lørdag den 14. marts 2009

Thai-massage

Så har vi fået prøvet det populære thai-massage. I onsdags var Thomas og jeg på marked med to af de andre danskere, Helene og Farah. Thomas, Farah og jeg bestemte os for at prøve en omgang fodmassage. Det var bare super dejlig, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har prøvet det.






Da vi efter en halv time var færdige, var vi alle tre enige om at det ikke var nok. Derfor tog vi en halv times rygmassage. Det var også dejligt, men fodmassagen er stadig nummer et.




Nogle af massørerne nøjedes ikke kun med at massere ryggen, men gik hele vejen op til hovedet.


Dagen efter havde Thomas og jeg en fridag, så der havde vi bestemt at vi skulle have "rigtig" thai-massage. Det har jeg desværre ingen billeder af, men der er også kun få ord at sige om det: "Auw!"

fredag den 13. marts 2009

Er hun ikke bare sød..?

Den anden dag fik vi en lille ny pige på børnehjemmet. Hun er 12 dage gammel, og bare så sød. Jeg kender desværre ikke hendes historie endnu, så jeg ved ikke hvordan hun er kommet hertil, eller hvorfor. Det er meget forskelligt hvordan de kommer. Nogle bliver efterladt på hospitalet, og andre bliver bragt direkte til børnehjemmet.
Det eneste jeg ved med sikkerhed er, at den ene eller begge hendes forældre har HIV, og derfor er der også en risiko for at denne lille pige har det. Det ved vi dog ikke endnu, men håber selvfølgelig ikke at hun er smittet.







søndag den 8. marts 2009

Billeder

Så er der igen lidt billeder. Der er ikke sket så meget siden sidst, så derfor bliver det bare til lidt billeder denne gang.











onsdag den 4. marts 2009

Fødselsdagsfest

I fredags fejrede vi fødselsdag for en af børnene. Han blev 5 år. Han fik en tallerkenfuld is med 5 lys i, mens de andre sang fødselsdagssang for ham. Derefter fik han gaver, og smagte på isen. Han lod også de andre børn smage den, men fik dem selvfølgelig først til at sidde pænt. Alle der ville smage skulle sidde med armene over kors. Utrolig hvor meget magt is kan give en.







I den første gave var der to poser chips, og den anden to sæt tøj. Han blev rigtig glad for begge dele.


Der bliver også bedt for fødselsdagsbarnet. Her er det nogle af de store børn der har fået lov til det.



Der bliver sendt lange øjne efter isen